Felipa Maria Aranha

founder den leader for de Mola quilombo

Felipa Maria Aranha (c.1720 – c.1780) be rebel leader as de Leader of de Mola quilombo-community for Brazil. Dem enslave am for Guinea as na she be kiddie, wey she escape slavery wey she cam turn leader give Mola quilombo for Pará wey dey Brazil. Ein leadership make de community resist de incursions of slave-owners den Portuguese troops. De remaining quilombolas den de Brazilian black community dey kai am by as inspirational figure for dema history insyd.

Felipa Maria Aranha
human
Ein sex anaa genderfemale Edit
Country wey e be citizenGhana, Brazil Edit
Given nameFelipa, Maria Edit
Family nameAranha Edit
Date of birth1720 Edit
Place dem born amCosta da Mina Edit
Date of death1780 Edit
Languages dem dey speak, wrep anaa signPortuguese Edit
Occupationleader Edit

Ein biography edit

Dem think say dem born Aranha for de Costa da Mina (Gold Coast) region insyd wey now nu be Guinea.[1] Na dem probably born am between de years 1720 den 1730.[1] Dem go fi enslave am as she be kiddie, around 1740.[1] E be likely say dem sell am as slave for de square for Santa Maria de Belém do Grão for Pará insyd; dem no know de identity of de person wey purchase am.[1] Dem send Aranha go Cametá, wey dem force am make she job as slave for sugarcane plantation top. Dem no know how she manage escape, howeva, plus hundreds of odas, she manage form one of de largest den best structured quilombos for Brazil for Mola insyd, site for de headwaters of de Itapocu River.

Historiography edit

Historians, lyk Benedita Pinto den Flávio Gomes, interpret de organisation of de group as ideal model of resistance to slavery.[2][3] Dem spy Aranha ein body as inspirational leader wey dem view am increasingly as feminist role model.[4]

Legacy edit

For 2017 insyd de poet Jarid Arraes (pt) publish eight-page work about ein life.[5] For 2020 insyd dem host virtual exhibition dem entitle Exposicao Heroinas com Moldura for Brazil insyd make dem honour de International Day of Latin American and Caribbean Black women; e feature de life of Aranha.[6]

References edit

  1. 1.0 1.1 1.2 1.3 PINTO, Benedita Celeste de Moraes. «Slavery, Fugue and the Memory of quilombos in the Tocantins Region». Electronic Journals of PUC-SP. Retrieved on March 25, 2016
  2. Pinto, Benedita Celeste de Moraes. «Rural Black Women: Resistance and Struggle for Survival in the Tocantins Region (PA)» (PDF) . XXVI National Symposium on History.
  3. Gomes, Flávio dos Santos. In the labyrinth of rivers, boreholes and streams: black peasants, memory and post-emancipation in the Amazon, c. XIX-XX. [Sl]: História Unisinos, 2006. p. 282.
  4. Domingues, Andrea Silva. (2014). Cultura, Trabalho e Cidadania (insyd Brazilian Portuguese). Rodrigues, Socorro Doriedson do., Moraes Pinto, Benedita Celeste de. São Paulo: Paco Editorial. ISBN 978-85-8148-678-9. OCLC 1114974895.
  5. Arraes, Jarid (2017). Maria Aranha (insyd Portuguese). Jarid Arraes.
  6. "Heroinas Negras e Indigenas do Brasil" (PDF). www12.senado.leg.br. 16 May 2024. Retrieved 16 May 2024.